Nedenfor kan du lese mer om hva Mette Mehlsen skriver om sin store pasjon:
Jeg har en livslang lidenskab for tekstiler og tekstilhåndværk. Min mor lærte mig at strikke, før jeg lærte at læse og skrive. Strikning, brodering og hækling har været min foretrukne måde at udtrykke min kreativitet på.
Jeg har en bachelor i tekstildesign, håndværk og kommunikation. Ud over farvning af garn arbejder jeg med kulturhistoriske genstande på et lokalt museum.
Min lidenskab for farvning med planter begyndte, efter at jeg arbejdede med plantefarvede tekstiler fra 1800-tallet. Det giver mig altid en stor forståelse for håndværket, når jeg selv afprøver håndværket og metoderne. Derfor begyndte jeg for 6 år siden at eksperimentere med at plantefarve mit eget garn. Jeg opdagede hurtigt de uendelige muligheder, håndværket indeholdte, og en ny verden åbnede sig for mig.

Mit garn er farvet med planter, jeg har plukket i den natur, som jeg er omgivet af i den vestlige del af Jylland. Jeg høster planterne både tidlig og sent på sæsonen, og jeg samler forsyninger, som jeg kan bruge senere på året. Jeg komplimenterer dette med cochenille, kraprod og indigo. Jeg eksperimenterer hele tiden og bliver dygtigere til at iagttage farverne. Den enkelte farve kan ændre sig alt efter, om jeg farver med planten tidlig i dens sæson, om jeg fermenterer farvesuppen eller om jeg farver med indigo i frostvejr eller en sommerdag.
Jeg har ikke en bestemt favorit. Jeg synes, hver ingrediens er speciel, og jeg elsker alle farverne. Hver gang jeg farver et nyt bundt, bliver jeg overrasket over de magiske farver. Sidste forår farvede jeg for eksempel med padderokke og overfarvede det med indigo - resultatet blev en klar turkis farve, hvilket er ret vanskeligt at få inden for farvning af planter.
For mig er det fascinerende at udnytte naturens ressourcer, samtidig forsøger jeg altid at passe på naturen, jeg lader altid noget stå tilbage og rører aldrig ved planternes rødder. Mange ved efterhånden, at jeg er interesseret i planter - så jeg bliver af og til kontaktet af nogle, der vil høre, om jeg er interesseret i blade fra et træ som enten skal beskæres eller fældes.
Jeg har ingen favoritfarver, men at farve med de første skræpper i det tidlige forår er altid magisk. Det giver en dejlig kraftfuld gul på hvid uld. Der er noget helt særligt ved de farver, som planter kan give uldgarnerne. De blandes naturligt med hinanden og næsten alle passer sammen. Det giver et utal af mulige kompositioner. Jeg har efterhånden mistet overblikket over antal af farvenuancer, men jeg ved, der er over 100 nuancer.
Den uld jeg farver på er biodynamisk økologisk KbT certificeret af IMO, Tyskland.